Bookabout
De fire vinde
About this book
»Stærk og fængslende« - Delia Owens, forfatter til HVOR FLODKREBSENE SYNGER TEXAS, 1934Millioner af mennesker er arbejdsløse, og en ekstrem tørke breder sig over landet. Bønderne kæmper for at redde deres sidste levebrød, mens afgrøderne langsomt visner, og voldsomme støvstorme truer med at begrave alle levende.Det er svære tider, og Elsa Martinelli må som så mange andre træffe et skæbnesvangert valg: kæmpe for alt, hvad hun kender og har kært, eller drage mod vest med sine to børn i søgen efter et bedre liv i Californien.Elsas utrolige rejse gennem det barske og ufremkommelige landskab bliver et vidnesbyrd om urokkeligt håb, hjerterum og offervilje. Det er historien om en mors endeløse kærlighed til sine børn og om kvinders styrke og udholdenhed, når verden rammes af mørke.De fire vinde er et uforglemmeligt portræt af USA og den amerikanske drøm set gennem øjnene på en kvinde, hvis mod og trængsler får afgørende betydning for en hel generation. Pressen skriver: »Gennem én kvindes kamp for at overleve under de forfærdelige støvstorme minder den formidable Kristin Hannah os om, at mennesket såvel som vores jord kan være så barsk og så blid som vindens skiften.« - Delia Owens, forfatter til HVOR FLODKREBSENE SYNGER»Fængslende, episk, sublim. En hjertegribende fortælling om modgang og kærlighed.« - USA TODAY»En storslået og medrivende fortælling om kærlighed, offervilje og overlevelse.« - KATE MORTON»Kristin Hannah levendegør folkevandringen under støvstormene i denne medrivende fortælling om kærlighed, mod og opofrelse, hvor rå realisme forenes med stærke karakterer og lyrisk prosa, der skinner igennem lige fra første sætning.« - PUBLISHER’S WEEKLY »De fire vinde virker uhyggeligt forudseende. Budskabet vækker kamplyst og håb. Vi har oplevet mørke tider før og vil komme til det igen. Så værn om dem, du elsker.« - NEW YORK TIMES»Et spektakulært mesterværk om kvinders vigtige, men ofte usynlige indsats i mellemkrigsårene.« - PEOPLE MAGAZINE»Ganske enkelt fremragende … En mægtig og medrivende fortælling om familiebånd, udholdenhed og kvinders venskab og styrke.« - BOOKLIST
What readers are saying
En stærk og fængslende roman om en kvindes kamp for sine egne og sine børns overlevelse under den store depression i USA i 1930’erne. Elsa fødes i Texas ind i en familie, hvor hun ikke er elsket og hvor hun lærer at tie stille og ikke ønske sig for meget af livet. Hun lever et stille liv, hvor mest af alt forsøger at gøre sig elskværdig ud fra andre menneskers forventninger til hende. Elsa bliver gravid med en italiensk bondesøn, afvises af sin familie og må flytte ind på gården sammen med ham og hans forældre. De får 2 børn sammen og hun lever hun et arbejdsomt, men - ud fra sin egen vinkel, et godt liv på gården - omend ulykkelig forelsket i sin egen mand. Alt dette ændres dog, da en årelang tørke rammer og tager livet af både afgrøderne og dyrene. Familien lever på sultegrænsen og til sidst skrider hendes mand og børnenes far fra dem. Da afgrøderne ikke kan dyrkes og der intet arbejde er, må Elsa forlade gården med børnene i kampen for overlevelse og i håbet om et bedre liv i Californien. Alt de finder er dog fattigdom og elendighed - der er intet arbejde at få og de må leve som udstødte ligesom de tusindviser af andre immigranter. En lang kamp om at skaffe mad, arbejde og tag over hovedet i en verden hvor de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere tar sin begyndelse. Elsa har hverken mod eller gejst til at kæmpe i mod, men affinder sig med endeløse dage af arbejde, til en løn, de dårligt kan overleve for. Men hendes datter ønsker mere af livet, og da de møder Jack, der kæmper for forandring og bedre forhold for arbejderne, tændes et håb i dem og en ny kamp tager sin begyndelse. De Fire Vinde en en barsk og til tider ret deprimerende fortælling… men det er også en vigtig fortælling om en historisk kapitel i USA’s historie, som kom til at ændre fremtiden. Det er en fortælling om håb, overlevelse, mod, ukuelig kampgejst og moderskab. Samtidigt er det en smuk og rørende fortælling som, ihvertfald for mig, mindede mig om at være taknemmelig for de små bitte ting i hverdagen og livet, som vi så nemt tager for givet ❤️
Read it in Bookabout
Track this book, add it to your lists, and discover what friends think.












