Syndigt begær cover

Bookabout

Syndigt begær

af Mille Thagaard

4.3 (3)

Om denne bog

Malene lever et liv i overhalingsbanen som agent ved et musikselskab. Hendes seneste skud på stammen – den populære sanger Karim, der har taget Danmark med storm – skal på klubtour, og den allerførste aften møder Malene Nick. Nick er ejer af et konkurrerende musikselskab, og før Malene ved af det, er hun hyret ind til et job hos ham. Men Nick er ikke kun interesseret i hendes professionelle kvaliteter, han vil have hende i sin seng, på natklubben, bardisken og mixerpulten, kort sagt alle steder, hvor han kan komme til det. Malene bader sig i hans opmærksomhed, men noget er ikke helt rigtigt. Inderst inde ved hun godt, at hun bør afslutte forholdet til den feterede producer, inden det går galt, for det kan ende med at få store konsekvenser både professionelt og privat. Men noget får Malene til at vende tilbage til Nick igen og igen …  SYNDIGT BEGÆR er første bind i en ny dansk dark romance-serie.

Hvad læsere siger

En dragende dark romance, der hurtigt suger læseren ind i sit pulserende univers af musik, magt og begær. Stemningen sidder fra første side, og miljøet – især nattelivet og Københavns gader – føles levende og sanseligt beskrevet og de giver. Fine små illustrationer undervejs er en kløgtig detalje, der understøtter bogens æstetik. Læsningen glider ubesværet afsted, drevet frem af en konstant nysgerrighed efter, hvad der mon venter rundt om næste hjørne. Kemien mellem Malene og Nick er intens og troværdig, og gør fortællingen særligt dragende – man mærker hele tiden, at noget ulmer under overfladen. Sideløbende med relationen mellem de to folder fortællingen sig langsomt ud omkring Malene, så man gradvist bliver klogere på hendes baggrund, sårbarheder og valg. Det giver historien en fin følelsesmæssig dybde midt i det mørke og erotiske. Romancen er dark – men som forfatteren selv kalder det, “baby dark”: udfordrende og pirrende uden at tippe over i det ekstreme. Det gør bogen tilgængelig for de fleste, også hvis man er nysgerrig på genren, men ikke ønsker det alt for hardcore. Bogen er både dragende, intens og underholdende – hot uden at blive for meget – og krydret med plottwists, jeg i hvert fald ikke så komme. Alt i alt en virkelig fængende læseoplevelse med stærk kemi, levende byrum og en romance, der bliver hængende efter sidste side.

Anmeldelse af “Syndigt begær” af Forfatter - Mille Thagaard - Alpha Forlag dk - anmeldereksemplar Da jeg hørte den her skulle komme, blev jeg virkelig glad, fordi jeg ved hvor meget forfatteren villet skrive den her bog rigtig længe. Det er en debut bog og jeg har høje forventninger, fordi det er en bog som nok er den jeg har glædet mig allermest til i 2026. Malene lever et liv i overhalingsbanen som agent ved et musikselskab. Hendes seneste skud på stammen, den populære sanger Karim, der har taget Danmark med storm, skal på klubtour, og den allerførste aften møder Malene Nick. Nick er ejer af et konkurrerende musikselskab, og før Malene ved af det, er hun hyret ind til et job hos ham. Nick er ikke kun interesseret i hendes professionelle kvaliteter, han vil have hende i sin seng, på natklubben, bardisken og mixerpulten, kort sagt alle steder, hvor han kan komme til det. Malene bader sig i hans opmærksomhed, men noget er ikke helt rigtigt. Inderst inde ved hun godt, at hun bør afslutte forholdet til den feterede Nick, inden det går galt, for det kan i yderste tilfælde koste hende jobbet. Hvordan skal hun jonglere et forbudt begær med sin karriere, når hun gerne vil have det hele? Er København stor nok til at rumme deres syndige begær? Vurdering: Jeg har tabt for ord langt mere end jeg troede jeg ville. Noget af det som jeg tager hurtigt notits af, er den smukke forside som suger læseren ind i universet med det samme, hvor man er sikret en håndsrækning hele vejen igennem. Sproget er flydende hele vejen igennem scenerne er velskrevet, billedsproget kombineret med de smukkeste illustrationer gør scenerne med levende og illustrationerne bliver vist i 3D. Magtkampen og det indre begær som Malene kæmper med er hendes hurdle, fordi jo mere træt og irriteret hun bliver på Nick, jo mere har hun lyst til ham, selvom det er mere end meget farligt farvand. Ingen tvivl om, at jeg kan se Malene i mig ret meget, og på mere afstand, kan mærke den eksplosive kemi som er mellem hende og Nick. Men selvom at hun har de bedste venner omkring sig og hendes drømme job, så er der også noget får hende tiltrukket mod Nick på trods af advarsler mm. Den ukendthed som lige at være på balancen. Jeg giver 6 disco kugler ud af 6 disco kugler, fordi jeg langt mere end jeg kan be om. Det er en baby Dark, hvor man bliver introduceret til genren og det fungerer virkelig godt. Mere end bare fremragende debut, har jeg ikke set længe. Mine forventninger blev indfriet indenfor de 10 sider og jeg er vild med det. Jeg er langt fra færdig med Nick og Malene og jeg glæder mig så meget til mere. 🪩🪩🪩🪩🪩🪩

Den var ikke lige mig. Der var alt for lidt fokus på karaktererne og for meget fokus på en lidt kedelig sex… Det kunne havde været så godt, men det bliver forløst på en intetsigende måde.

Læs den i Bookabout

Hold styr på denne bog, tilføj den til dine lister og find ud af, hvad venner synes.